Få en sagkyndig til at føre tilsyn med dit husbyggeri

Desværre er der mange ting, der kan gå galt, når man bygger hus. Har man ikke selv en stor byggeteknisk viden, er det dog ikke sikkert, at man opdager disse. Ydermere er det også de færreste, der har tid til at føre tilsyn med deres byggeri.

Vil du gerne sikre, at det hele forløber, som det skal, er det derfor en god idé at hyre en specialist til at føre tilsyn. I denne forbindelse er der flere muligheder, men det anbefales at vælge en byggesagkyndig. Det er nemlig en fagperson, der har den rette viden og ekspertise.

Er med hele vejen

Beslutter du dig for, at du vil have en byggesagkyndig med på holdet, vil han eller hun være med fra start til slut. Derfor er du sikker på, at der bliver ført tilsyn med hele processen, og at der ikke er noget, der bliver overset.

For hvert trin i processen, vil der desuden blive udarbejdet en rapport til dig. I denne rapport kan du læse om de fejl, der er sket under byggeri, som den sagkyndige har sikret dig mod. Dermed vil du få et klart og tydeligt billede af, at du får værdi for dine penge.

Hjælper også ved gennemgang

Til trods for, at man skulle tro, at alt er i den skønneste orden, når man får nøglerne til et helt nyt hus, er det ikke altid tilfældet. Derfor er det meget vigtigt, at man også har en fagkyndig person med, når der foretages en afleveringsgennemgang.

Her vil den sagkyndige nemlig kunne hjælpe med at påpege fejl, der er opstået i den sidste del af byggeriet. Enten kan der aftales et nedslag i prisen eller at fejlene rettes op. Er der tale om alvorlige fejl, skal de naturligvis rettes.

Er pengene værd

Ganske vist er det ikke gratis at få ført tilsyn af en byggesagkyndig. Alligevel bør man dog ikke tøve med det. Pengene til dette er nemlig godt givet ud, da det giver ro i maven og vished om, at alt er, som det skal være, når du flytter ind.

Hvad det koster, er svært at give et konkret svar på, da det varierer meget. Som udgangspunkt kan du dog forvente en pris på 20-30.000 kr. inkl. moms. Prisen afhænger af flere ting, men den afhænger i høj grad af, hvor stort et hus, der skal føres tilsyn på.