Lær at læse en byggetegning: Start med målestok, mål og symboler
Lær at læse en byggetegning: Start med målestok, mål og symboler
Hvordan finder du ud af, hvor stor en væg er, og hvad stregerne betyder? Du kan begynde med tre ting: målestok, påskrevne mål og symboler. Her lærer du at bruge dem sammen, så du kan aflæse et enkelt rum uden at gætte.
Find tegningstypen, og forstå målestokken
Start i tegningens titelfelt, som ofte står i et hjørne. Find tegningens navn, målestok og revision, altså udgaven. En plantegning viser rummene set oppefra. Et snit viser bygningen gennemskåret, så du blandt andet kan se højder og etager.
Målestok 1:100 betyder, at 1 cm på tegningen svarer til 100 cm i virkeligheden. Ved 1:50 svarer 1 cm til 50 cm. Den samme væg fylder derfor dobbelt så meget på papiret ved 1:50. Se efter en særskilt målestok ved detaljetegninger.
Læs måltallene før du bruger linealen
Et måltal står normalt ved en tynd mållinje med markeringer i enderne. Følg hjælpelinjerne ind mod bygningsdelen: De viser, præcis hvilke punkter målet gælder mellem. Kontrollér også enheden i tegningens noter. Byggetegninger bruger ofte millimeter, men du må ikke tage det for givet.
En almindelig fejl er at tro, at et mål altid angiver den frie plads i rummet. Det kan i stedet gå til væggens midte eller yderside. Læs måltallet før du måler med lineal: En udskrift kan være skaleret, og en skærmvisning kan være zoomet.
Brug symbolerne til at forstå rummet
Find tegningens symbolforklaring, hvis den har en. På mange plantegninger viser en dørfløj med en bue, hvilken vej en hængslet dør åbner. Buen viser dørens bevægelse, ikke en buet væg. Vinduer vises ofte som åbninger med tynde linjer i væggen.
Stiplede linjer kan vise noget over det plan, tegningen er skåret i, men betydningen afhænger af tegningen. Sammenlign derfor stregen med symbolforklaringen eller en note. Hvis du ikke kan afgøre betydningen, så få den afklaret, før du bruger den til at placere noget.
Prøv et tænkt eksempel med et lille rum
Forestil dig en plantegning i 1:50. Noten siger, at målene er i millimeter, og rummets indvendige mål er 3.600 × 2.400. Du læser det som 3,6 × 2,4 meter. På en korrekt skaleret udskrift vil den lange indvendige side måle 72 mm: 3.600 divideret med 50.
Du vil placere en tænkt reol, der er 600 mm dyb, langs den lange væg. Der bliver 2.400 − 600 = 1.800 mm tilbage på tværs af rummet, før andre møbler tælles med. Kontrollér også dørbuen: Reolen kan passe inden for rummets mål og stadig blokere døren.
Test din aflæsning på ét rum
Brug det tænkte rum fra eksemplet til en kort selvkontrol. Rummet måler indvendigt 3.600 × 2.400 mm, målestokken er 1:50, og reolen er 600 mm dyb. Prøv at svare uden at se på beregningerne igen. Se også sportgear.dk.
- Hvor lang er rummets korte side på 2.400 mm i meter?
- Hvor mange millimeter skal den korte side fylde på en korrekt skaleret udskrift i 1:50?
- Efter placering af reolen er der 1.800 mm tilbage på tværs af rummet. Er det tal alene nok til at afgøre, om døren kan åbne frit?
Svarene er 2,4 meter og 48 mm. De 1.800 mm fortæller kun, hvor meget bredde der er tilbage; du skal også sammenligne reolens placering med dørens svingfelt. Hvis de overlapper, skal reolen flyttes. Får du andre tal, så kontrollér enheden og divisionen med 50. Prøv nu ét rum på din egen tegning, for eksempel et kontor til driften af en hjemmeside som https://www.drbet.dk: Find et indvendigt mål, og markér en møbelplacering uden for dørens svingfelt.
