

Skal I have skiftet gulve i hjemmet? Måske I stadig har de gamle laminatgulve liggende, der var i boligen, da I flyttede ind, eller også kan det være, der endda er gulvtæpper i nogle af værelserne. Uanset hvad årsagen er, er I nu nået til et punkt, hvor I skal have nye gulve – men hvordan vælger man det lige? Mange går med den klassiske løsning og får lagt trægulve, men der er mange andre muligheder, der er spændende at kigge på.
Med polyurethangulve får I et look, som I helt sikkert ikke ser ved mange. Det er med til at gøre jeres hjem minimalistisk og stilrent, og I kan regne med et gulv, der er meget modstandsdygtigt. Måske du tænker, at det er et gulv, man kun får lavet I caféer eller kontormiljøer, men med en lys, enkel farve kan du lynhurtigt danne en lækker stemning i stuen eller soveværelset.
Praktisk og nemt
Det er enormt nemt at holde et polyurethangulv ved lige. Hvis du taber et glas vand eller kaffe på et trægulv, handler det om at være enormt hurtigt til at få det tørret op, hvis du vil undgå, at der kommer pletter på gulvet. Det er ikke tilfældet her, hvor du nemt kan tørre gulvet af. Det gør, at du ikke behøver være nervøs for, om børnene kommer til at dryppe med det ene eller andet på gulvet.
Det er vigtigt at få integreret gulvløsningen i indretningen, så det passer til resten af dit hjem. Det er til gengæld nemt, når gulvet er ensfarvet og meget ensartet i materialet. Her kan du lynhurtigt gøre det spændende med lækre møbler, der har en fed farve, eller med en bogreol fyldt med bøger med farverige rygge, der er med til at skabe stemning i hjemmet. Det handler bare om, at du er lidt kreativ.