

Under enhver belægning skal der lægges et solidt og stærkt underlag. Det er noget af det vigtigste i et belægningsprojekt, så slutresultatet står jævnt og stabilt. Men hvilket materiale skal du bruge? Svaret er stabilgrus. Som navnet antyder, giver stabilgrus et stabilt bæreunderlag til en lang række belægninger. Skal du have lavet terrasse, garage, anlagt gangstier i haven eller andet, kan du i artiklen her blive meget klogere på, hvorfor du skal bruge stabilgrus.
Hvad er stabilgrus?
Stabilgrus er et sø-materiale, der suges op fra havbunden. Grus-typen består således af en blanding af sand og sten. Materialet findes koncentreret i mange områder i Danmark, nemlig steder med store grusgrave.
Normalt har det en kornstørrelse på 0-32 mm. Du kan godt finde sten, der er højere end 32 mm i blandingen, men på det smalleste stykke måler elementerne altid op til 32 mm.
Gruset benyttes til at opbygge et stabil bæreunderlag til asfalt og flisebelægning af enhver art. Det er enormt vigtigt at underlaget under ny asfalt og fliser ikke sætter sig, da det vil give et skævt underlag.
Til vejbyggeri er det desuden essentielt, at materialet er formstabilt, så det kan modstå den høje belastning fra trafikken. Her skal stenene i gruset være meget ensartede. Stabilgrus er perfekt til disse projekter, da det kan komprimeres optimalt.
Hvordan skal stabilgrus lægges?
Når du opbygger et bæreunderlag, skal du sørge for at lægge et lag stabilgrus, der er passende for områdets funktion. Er det en indkørsel eller andet, hvor der skal køre biler og evt. lastbiler, bør du lægge et lag på ca. 20 cm. Skal arealet ikke bære køretøjer, kan du nøjes med at lægge ca. 5 cm.
Ovenpå dette lag skal der lægges et lag afrettersand eller brolæggergrus, som det også kaldes, før fliserne eller belægningsstenene er klar til at blive lagt. Det giver det bedste og mest stabile slutresultat.
Hvad er afrettersand/brolæggergrus?
Foruden stabilgrus har du også brug for afrettersand eller brolæggergrus i fundamentet for din belægning. Det skal lægges som det øverste lag under en flise- eller stenbelægning, så belægningen bliver plan.
Sandet består af et højt ler-indhold, der gør, at det kan stampes og pakkes tæt og jævnt under belægningen og omkring rør. Sandet har en størrelse på 0-4 mm, og laget under belægningen bør typisk være ca. 3-5 cm.
Hvordan bliver stabilgrus leveret til dig?
Da du skal bruge en stor mængde stabilgrus til de fleste projekter, er det ikke et materiale, du lige tager med hjem i bilen. Derfor bliver det leveret hjem til dig på din adresse, eller der hvor du skal bruge det.
Typisk kommer det i en 1000 kg. Big Bag, som leveres på paller. Her er det vigtigt, at du har et godt kørefast underlag som f.eks. fliser eller asfalt, ellers kan din ordre ikke leveres. Har du mulighed for at benytte dig af et større transportmiddel, kan du også tit afhente materialet selv.